Eksperiment med hugelbede del 3

Jeg er overvældet over hvor frodige hugelbedene er i denne tørre sommer. Det er 1. august og vi fik en pæn mængde regn for 5 dage siden, nærmere bestemt 26 mm. Det har fået mine hugelkultursbede til at strutte igen. Jeg har kunnet nøjes med at vande bedene i de sidste par uger før regnen kom. Resten af haven ser medtaget ud af tørken, men her hvor jeg har smidt træ under jorden gror det fantastisk.

Tagetes, squash, græskar, kål i en stor sammenblanding.

 

 

Der er en flisegang mellem de 2 hugelbede på 60 cm. Det troede jeg var rigeligt 🙂 I det første bed har jeg plantet småplanter ud, så jeg havde styr på hvor de stod. I bedet til venstre har jeg sået direkte på stedet lige efter grundlovsdag. Her har det været lidt længere tid om at komme i gang, og frøene er rutsjet lidt ned. Den flerårige grønkål der står øverst i midten kommer dog ganske fint.

 

Her er der blandingskultur til glæde for både mig, en masse humlebier og svirrefluer – elsker det!

(mere…)

Ny såning til sensommerhøst og toårige blomster

Her sidst i juni, hvor de første grøntsager er færdighøstede overvejer jeg hvad der skal sås i næste runde. Der er mange ting der kan nås til en sensommer og vinterhøst, her ses et lille udvalg af mine frø. Jeg skal have sået en ny omgang salat, flerårige afgrøder som flerårig grønkål, klatrespinatranke ‘Hablitzia Tamnoides’, skorzoner- og havrerod samt mange flere asparges – dem får man aldrig for mange af! Jeg skal også have nogle totalt unyttige ting som stokroser, sibiriske valmuer, natviol m.m. – bare fordi jeg kan lide dem. Nogle miljøfrø skal der da også sås, det har insekter, jord og øjne godt af.

 

Jeg har sat bionet over broccolien og palmekålen – nå ja og over hestebønnen for det passer med bredden på nettet. Det er ret grimt, men kålsommerfuglene er ved at være ret aktive, så det er nødvendigt.

(mere…)

Eksperiment med hugelbede – del 2

De tre hugelbede, hvor det bagerste er lagt direkte på ukrudtsjord.

For 15 dage siden plantede og såede jeg det første hugelbed til. Siden da har jeg lavet 2 bede mere, et der er lagt direkte på ukrudtsbefængt jord og et hvor træet er gravet lidt ned som i det første bed.

I bed 2 har jeg iblandet en stor mængde hækafklip, (mere…)

Eksperiment med hugelbede – del 1

Jeg hørte for et par år siden om de tyske hugelbede. Bedene er opbygget med træ, grene, jord og kompost. Bliver bedene bygget op med de materialer, bliver det med tiden omdannet til humus. En anden fordel skulle være, at det rådnende træ kan indeholde meget vand, som det afgiver til jord og planter efter behov.

Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter

Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter

 

Hugelbedet skal afprøves

Jordens struktur og opbygning undersøges

Det er et interessant perspektiv, især for en have som min, hvor der er meget træaffald og en humusfattig jord. Selv i min køkkenhave, hvor der er kørt en del kompost på de sidste 15-16 år er der meget lidt muld. I de øverste 20-30 cm er der nærmest bare beskidt sand og derunder gul sand og et begyndende al lag.

Jeg vil prøve flere modeller af.
– En hvor der graves et lag jord af og fyldes op med blandede træstammer, grene o.l.
– En hvor hugelbedet anlægges oven på den eksisterende ukrudtsbefængte jord.

 

 

 

 

Første step – udgravning

Hugelbedet udgraves ca. 40 cm. dybt, 120 cm. bredt og 7,5 m. langt

 

Hugelbedet fyldes op med træstykker

Hugelbedet fyldes op med træstykker

Over træstykkerne, ligger jeg smågrene og staudetoppe. Der er stoppet lidt sand ned om træstykkerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der puttes jord over hele bedet, så der er en 10-15 cm. Over det putter jeg kompostjord fra genbrugspladsen.

 

 

Det gror da bare for vildt i de nye højbede

Radiser 10. maj, en måned efter såning

Radiser en måned efter såning

 

 

Salat og radiser

Salat og radiser vælter op

Første høst i højbedene

De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.

Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.

 

Padderokkeudtræk

Padderokke sættes over til et udtræk.

Padderokke sættes over til et udtræk.

I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.

Opskrift på padderokkeudtrækket

Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.

Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen.  Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.

Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.

 

 

Skønt vildnis og den ondeste plante jeg kender!

foto af hulrodet lærkespore, corydalis cava

Hulrodet lærkespore, Corydalis cava

Jeg har en ret vild og rodet have, som indeholder mange fine ting. Det er en skøn blanding af krat, kvas og blomster.

I sidste uge af april var det pileblomster, påskeliljer og lærkesporer der dominerede. Det er alle planter der er gode for insekterne, og det alene gør dem værd at have i haven. Men de er nu også smukke.

 

 

Nærbillede af pileblomst

Nærbillede af pileblomst, Salix alba

billede af et naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

Naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

 

 

 

 

 

 

De onde brombær

Det store minus ved vildskaben er, at der sniger sig onde ting ind, og her mener jeg vilde brombær. Der findes simpelthen ikke nogen ondere plante end den. Brombær mangfoldiggør sig uhæmmet, og prøver du at bekæmpe dem, tager de sigte og flår huden af dig.

Bekæmpelsen af brombær går ud på at klippe dem i håndterbare længder og samle dem sammen på en presenning eller tilsvarende. Når de har tørret i nogen tid kan de let brændes af i brændeovn eller køres på genbrugspladsen.  Brombær er meget levedygtige, så de skal tørre længe for ikke at skyde på igen. Derpå graver jeg så mange rødder op som jeg orker, og resten slår jeg ned nogle gange i løbet af sommeren – det er i hvert fald planen. 😉

 

brombærgrene der ligger på kryds og tværs.

Brombærgrene.

Billede af et vildnis med en masse brombærgrene.

Glimt af mit onde brombærvildnis.