Afskåret

Her ses en flok afskårede og stynede figurer. En styning er en slags beskæring af træer.

Figurerne stiller spørgsmål om, hvad det gør ved os, når vi gang på gang bliver afskåret eller tilbageskåret ligesom byens træer, der skæres tilbage hver vinter.
Beskærer man forkert står træet som en strøgen tændstik, bliver svagt og ser vanrøgtet ud. Gør man det korrekt, får man et fint og sundt træ med flotte knudrede ender som en stærk knyttet hånd.

Hvad mon der sker med os når vi bliver afskåret? (mere…)

De 3 vise mænd, griber om sig!

Tre vise mænd i fiberbeton

Opgaven er, at jeg vil lave de 3 vise mænd i nogenlunde mandsstørrelse. De skal iklædes grønt tøj som gran, for at stå og pynte på Vorbasse kirkegård til vinter.

Mine første overvejelser går på skeletmaterialer og hvor holdbart det skal være. Dernæst hvordan jeg får “tøj” på dem.
Jeg laver et hurtigt forsøg med hønsenet og forskelligt grønt, – det virker fint som tøjet.

Jeg vælger, at lave figurerne i fiberbetonen makemake.  Et materiale, der er stærkt, holdbart og forholdsvis hurtigt at arbejde med. Jeg kan derfor bruge figurerne i en anden sammenhæng senere.

     

Her har Vorbasse kirke så fået besøg af de tre fremmede. De kaldes ofte for: Kasper, Melchior og Balthazar.
De står nu endelig og kigger ud over kirkegården, og de har myrra, guld og røgelse med.

Man ved ganske vist ikke hvad de hed, om der kun var tre, eller om der overhovedet er noget om historien.

Læs mere om de vise mænd på folkekirkens side.