Ræv
Denne søde ræv skulle bare have været et skitseagtig tegning, men som så ofte før, bliver jeg draget ind i baggrundstegningen, som på en måde endte med at blive hovedmotivet.

Hest
Jeg har lyst til at tegne heste, og her kommer så første forsøg. Jeg har haft heste som barn, og af en eller anden grund har jeg ikke haft mod til at tegne dem endnu – måske fordi jeg kan se alt for mange fejl i et motiv, jeg kender så godt, nå men here we goes med den første, og jeg er da startet på et par stykker mere.

Los – Lynx
Kronhjort i stjernenat

Denne kronhjort er lavet med mixed media teknikker, inspireret af et kursusforløb hos Ida Andersen Lang. Hun kalder den for ‘Fawn spirit’, og i stedet for en hjort med gevir har hun et liggende rålam i græsset. Jeg er ved at genlytte til Harry Potter fortællingerne, så min udgave blev selvfølgelig denne kronhjort.
Vølve i tusmørke
Massey Ferguson 35x
Min kollega, Anni, har en Massey Ferguson, en sød lille veterantraktor fra ca. 1955, der stadig er i brug her i 2020. Hun foreslog, at jeg skulle tegne den. En sommerdag, kom hendes mand, Jørgen, så forbi til fotografering … han var dog noget tøvende – traktoren var i arbejde og var derfor beskidt. Nå men den blev foreviget og med høvenderen monteret. Dagen efter var de dog kommet i tanke om, at høvenderen ikke var lige så gammel som traktoren den var nemlig kun ca. 17-18 år gammel, så det skulle nok ikke tegnes sammen.




Porreblomster
Duen
Min vilde baghave
Jeg kan så godt lide natten
Charlotte i blomsterhaven
Leende dreng med vinblade
Mere bag ansigtet?

Jeg har tegnet denne unge mand med ret viltre streger. Ofte er portrættegninger ‘bare’ pæne tegninger, som et opstillet skolefoto. Jeg fik lyst til at lege med det, der er bag facaden, for der må være noget mere end instagram portrættet?
Photo by Kenzie Kraft on Unsplash
Vinterpige

Tegning af en vinterpige. Jeg har placeret hende på en mørk nattelignende baggrund. Hun tog lidt tid at få hold på. jeg valgte at skravere mørk med en 2B stiftblyant og det tager lang tid, men det gav det udtryk jeg gerne vil have.
Jeg har gået til og fra denne tegning samtidig med to andre jeg arbejder på. Skal jeg gætte på tidsforbrug er det nok en 18-20 timer, jeg har hygget med denne her. (A3 papir og blyanter i forskellige hårdheder).
Photo by Den Trushtin on Unsplash
Temategninger: Niels Hansen Jacobsen
Lige nu arbejder jeg med at lave en serie tegninger af Niels Hansen Jacobsens skulpturer.
På Vejen kunstmuseum står der en serie flotte skulpturer som jeg udsætter for mine blyantsstreger.
Kilder til tekst er hentet på Vejen kunstmuseums hjemmeside. Skyen, Trolden og Livets spil

Livets spil, tegning af violinisten. Jeg har taget udgangspunkt i en detalje fra den skulptur, som hedder: ‘Livets spil’. Originalen er med mange personer, og den står indendørs på Vejen museum.
Citeret fra omtale i Vejen museums katalog:
“Livets spil figuren blev præsenteret på den frie udstilling i 1934. Meningerne om den var dog meget delte. Nogle syntes den var et dejligt, optimistisk værk, andre at den var alt for mørk og pessimistisk. Nogle tolkede spillemanden som udtryk for Kunstens Musik, der leder menneskene mod en lysere fremtid. Andre tolkede ham som Dødens Spillemand, som vi alle må følge til vor grav.”
Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.

Trold der vejrer kristent blod. Skulpturen står midt i et springvand ved Vejens kunstmuseum, den har været vartegn for byen siden 1923. Den har været brugt som et skræmmebillede mod overtro og ondskab. Der har i de senere år været en del polemik om figuren, og en lille gruppe af borgere fra byen har forlangt at den ikke mere må være et vartegn for området. Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.