Billedkunstner

Eva Hegelund Frank

Former-farver-haven

Velkommen til store tanker

om små ting i min have- og kunstverden

Øvelser i klassisk tegneteknik

Tegneteknik

For tiden arbejder jeg med at få styr på mine streger, og er i gang med at øve mig i den klassiske tegneteknik. Jeg har en plan om et større projekt som jeg gerne vil gennemføre, men skal først være lidt dygtigere til teknikken. Så er der ikke andet for end at jeg må øve mig. Her er et udvalg af de sidste par ugers forsøg.

Hane der spankulerer rundt i en røllikesky.

 

Æbletræ i blomst.

 

Model i brudekjole, der nærmest svæver i vand.

 

Engel

  

læs mere…

Gravalvorlig humor

Jens Pradsgaard, som har været graver ved Vorbasse kirke i 29 år, har skrevet en bog om vores arbejdsplads. Jeg har været med ind over bogen som illustrator og grafiker.

Jens fortæller på sin helt egen humoristiske måde om, hvordan det er at arbejde på en landsbykirkegård. Bogen bliver udgivet den 10. november i forbindelse med at Jens fylder 70 år.

Forsiden af bogen, hvor man ser et boretårn på Skjoldbjerg kirkegård.

Tegningerne

Jeg har haft fornøjelsen af at illustrere bogen, og da Jens er en humoristisk fortæller, har jeg fået et par mærkelige billeder på nethinden. F.eks. som forsidebilledet her, hvor der er et boretårn på et gravsted.
Der er en historie om dengang Jens havnede i avisen og vi medhjælpere havde fortalt hvad der skulle stå på hans gravsten.
Jens kommer også ind på min ansættelse som medhjælper, han ville egentlig ikke ansætte mig og jeg ville bare have jobbet i en kort periode. Men som tiden er gået er jeg blevet viklet ind i jobbet og bundet til stedet.

Jens er kendt for en afslappet ledelsesstil.

 

 

Selvportræt.

 

 

Eksperiment med hugelbede del 3

Jeg er overvældet over hvor frodige hugelbedene er i denne tørre sommer. Det er 1. august og vi fik en pæn mængde regn for 5 dage siden, nærmere bestemt 26 mm. Det har fået mine hugelkultursbede til at strutte igen. Jeg har kunnet nøjes med at vande bedene i de sidste par uger før regnen kom. Resten af haven ser medtaget ud af tørken, men her hvor jeg har smidt træ under jorden gror det fantastisk.

Tagetes, squash, græskar, kål i en stor sammenblanding.

 

 

Der er en flisegang mellem de 2 hugelbede på 60 cm. Det troede jeg var rigeligt 🙂 I det første bed har jeg plantet småplanter ud, så jeg havde styr på hvor de stod. I bedet til venstre har jeg sået direkte på stedet lige efter grundlovsdag. Her har det været lidt længere tid om at komme i gang, og frøene er rutsjet lidt ned. Den flerårige grønkål der står øverst i midten kommer dog ganske fint.

 

Her er der blandingskultur til glæde for både mig, en masse humlebier og svirrefluer – elsker det!

læs mere…