Billedkunstner

Eva Hegelund Frank

Former-farver-haven

Velkommen til store tanker

om små ting i min have- og kunstverden

Ny såning til sensommerhøst og toårige blomster

Her sidst i juni, hvor de første grøntsager er færdighøstede overvejer jeg hvad der skal sås i næste runde. Der er mange ting der kan nås til en sensommer og vinterhøst, her ses et lille udvalg af mine frø. Jeg skal have sået en ny omgang salat, flerårige afgrøder som flerårig grønkål, klatrespinatranke ‘Hablitzia Tamnoides’, skorzoner- og havrerod samt mange flere asparges – dem får man aldrig for mange af! Jeg skal også have nogle totalt unyttige ting som stokroser, sibiriske valmuer, natviol m.m. – bare fordi jeg kan lide dem. Nogle miljøfrø skal der da også sås, det har insekter, jord og øjne godt af.

 

Jeg har sat bionet over broccolien og palmekålen – nå ja og over hestebønnen for det passer med bredden på nettet. Det er ret grimt, men kålsommerfuglene er ved at være ret aktive, så det er nødvendigt.

 

Hugelbedet bugner med mange planter. Jeg har efterhånden høstet en del squash, tomaterne er flotte og frodige, blomsterne begynder så småt at blomstre – whats not to like 😉

 

Salaten løber snart i stok, og ruccolaen blomstrer herligt. Men lige om lidt er det færdigt, så her skal jeg have nye planter klar til næste runde.

 

Jeg har et lille skovstykke, hvor der primært er almindelig ædelgran ‘abies alba’. Den er jeg træt af og vil gerne have skovstykket lavet om. Jeg tænker, at de få løvtræer der er skal bevares og de fleste graner fældes til vinter. Nogle vil jeg bruge til at lave et megalangt hugelbed der snor sig ned over grunden … måske … Det kunne være sjovt at fortælle en historie med bedet. Et snoende bed = en midgårdsorm? Måske et par ulveskikkelser, og selvfølgelig et par ravne. Jeg har også fået en udfordring fra min datter, hun siger at jeg er ikke udlært i skulpturteknikkerne før jeg har lavet en Dolora Nidkjær eller en Dobby.  Hm …  Jeg bør nok planlægge det lidt 🙂

 

Jeg kan godt lide kontraster, som et sirlig passet bed ved siden af noget mere vildtvoksende. Efterhånden tager det vilde dog over, for jeg kan da ikke hive akelejer og valmuer op.

 

Der var en gang en plet græs, nu er der mange forvildede blomster og pt. er det akelejerne der dominerer.

 

Her er et kontrolleret vildnis, med kant af løvefod. Bag denne ses en blå storkenæb, som afløses af stjerneskærm, høstanemoner, violfrøstjerne, jakobsstige m.m.

 

Det er nu ikke alt der er helt perfekt. Her er et typisk æbletræ her fra haven. Det skal beskæres for at give de helt rigtige lækre æbler. Det er alt for tæt og de gode æbler sidder selvfølgelig helt oppe i toppen, vel ca. 7- 8 meter oppe.

 

Jeg har dummet mig! Agurkeplanten var blevet bleg og så skulle jeg prøve at give den bladgødning – den ser næsten ud som der er et skimmelangreb på vej, heldigvis ser de nye blade fine ud! Så jeg har lært det, at en svidning ligner et skimmelangreb.

 

Eksperiment med hugelbede – del 2

De tre hugelbede, hvor det bagerste er lagt direkte på ukrudtsjord.

For 15 dage siden plantede og såede jeg det første hugelbed til. Siden da har jeg lavet 2 bede mere, et der er lagt direkte på ukrudtsbefængt jord og et hvor træet er gravet lidt ned som i det første bed.

I bed 2 har jeg iblandet en stor mængde hækafklip, for at lukke godt af for lyset ned mod ukrudtsjorden, og har som i de to andre bede afsluttet med et toplag af kompostjord. Bed 2 blev tilsået/tilplantet for en uge siden og det sidste blev tilsået i går – på grundlovsdag.

Hvordan går det så?

I det første bed gror det overordentlig godt, faktisk har jeg vist aldrig oplevet så stor en udvikling på så kort tid. Det har selvfølgelig også været dejlig varmt, men jeg har kun lige vandet bedet i gang, ellers har det klaret sig selv. Afgrøderne er nu så langt fremme at jeg en af de nærmeste dage skal have lagt lidt jorddække på.

Hugelbedet bare 15 dage efter at det blev taget i brug.

 

Rent pral – første squash er allerede på vej.

 

Højbedene i træ

Højbedene jeg anlagde i foråret er også bygget op som en slags hugelbede, med en masse træ i bunden. jeg har dog gjort lidt ekstra ud af jordblandingen for at sikre at den er ekstra god til at holde på vandet, for ellers er højbede noget der skal have en del vand.

Her knap 2 måneder efter første såning er første høst af radiser og spinat for længst spist. Jeg har lige hevet den sidste spinat op, og de ærter og bønner jeg såede under spinaten er godt på vej.

Ærter, peber og bønner overtager pladsen efter spinaten.

 

Grønkål, porrer, pak choi m.v. fylder pladsen godt ud efter radiserne

 

 

Eksperiment med hugelbede – del 1

Jeg hørte for et par år siden om de tyske hugelbede. Bedene er opbygget med træ, grene, jord og kompost. Bliver bedene bygget op med de materialer, bliver det med tiden omdannet til humus. En anden fordel skulle være, at det rådnende træ kan indeholde meget vand, som det afgiver til jord og planter efter behov.

Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter

Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter

 

Hugelbedet skal afprøves

Jordens struktur og opbygning undersøges

Det er et interessant perspektiv, især for en have som min, hvor der er meget træaffald og en humusfattig jord. Selv i min køkkenhave, hvor der er kørt en del kompost på de sidste 15-16 år er der meget lidt muld. I de øverste 20-30 cm er der nærmest bare beskidt sand og derunder gul sand og et begyndende al lag.

Jeg vil prøve flere modeller af.
– En hvor der graves et lag jord af og fyldes op med blandede træstammer, grene o.l.
– En hvor hugelbedet anlægges oven på den eksisterende ukrudtsbefængte jord.

 

 

 

 

Første step – udgravning

Hugelbedet udgraves ca. 40 cm. dybt, 120 cm. bredt og 7,5 m. langt

 

Hugelbedet fyldes op med træstykker

Hugelbedet fyldes op med træstykker

Over træstykkerne, ligger jeg smågrene og staudetoppe. Der er stoppet lidt sand ned om træstykkerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der puttes jord over hele bedet, så der er en 10-15 cm. Over det putter jeg kompostjord fra genbrugspladsen.

 

 

Det gror da bare for vildt i de nye højbede

Radiser 10. maj, en måned efter såning

Radiser en måned efter såning

 

 

Salat og radiser

Salat og radiser vælter op

Første høst i højbedene

De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.

Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.

 

Padderokkeudtræk

Padderokke sættes over til et udtræk.

Padderokke sættes over til et udtræk.

I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.

Opskrift på padderokkeudtrækket

Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.

Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen.  Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.

Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.

 

 

Skønt vildnis og den ondeste plante jeg kender!

foto af hulrodet lærkespore, corydalis cava

Hulrodet lærkespore, Corydalis cava

Jeg har en ret vild og rodet have, som indeholder mange fine ting. Det er en skøn blanding af krat, kvas og blomster.

I sidste uge af april var det pileblomster, påskeliljer og lærkesporer der dominerede. Det er alle planter der er gode for insekterne, og det alene gør dem værd at have i haven. Men de er nu også smukke.

 

 

Nærbillede af pileblomst

Nærbillede af pileblomst, Salix alba

billede af et naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

Naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

 

 

 

 

 

 

De onde brombær

Det store minus ved vildskaben er, at der sniger sig onde ting ind, og her mener jeg vilde brombær. Der findes simpelthen ikke nogen ondere plante end den. Brombær mangfoldiggør sig uhæmmet, og prøver du at bekæmpe dem, tager de sigte og flår huden af dig.

Bekæmpelsen af brombær går ud på at klippe dem i håndterbare længder og samle dem sammen på en presenning eller tilsvarende. Når de har tørret i nogen tid kan de let brændes af i brændeovn eller køres på genbrugspladsen.  Brombær er meget levedygtige, så de skal tørre længe for ikke at skyde på igen. Derpå graver jeg så mange rødder op som jeg orker, og resten slår jeg ned nogle gange i løbet af sommeren – det er i hvert fald planen. 😉

 

brombærgrene der ligger på kryds og tværs.

Brombærgrene.

Billede af et vildnis med en masse brombærgrene.

Glimt af mit onde brombærvildnis.