Frie skitser af kvinder
Det kan være befriende at tegne løs uden at have et særligt mål med tegningen. Det er det, jeg har tegnet her, med 3 skitser af kvinder der er på vej et sted hen.
Det kan være befriende at tegne løs uden at have et særligt mål med tegningen. Det er det, jeg har tegnet her, med 3 skitser af kvinder der er på vej et sted hen.
For tiden arbejder jeg med at få styr på mine streger, og er i gang med at øve mig i den klassiske tegneteknik. Jeg har en plan om et større projekt som jeg gerne vil gennemføre, men skal først være lidt dygtigere til teknikken. Så er der ikke andet for end at jeg må øve mig. Her er et udvalg af de sidste par ugers forsøg.
Jens Pradsgaard, som har været graver ved Vorbasse kirke i 29 år, har skrevet en bog om vores arbejdsplads. Jeg har været med ind over bogen som illustrator og grafiker.
Jens fortæller på sin helt egen humoristiske måde om, hvordan det er at arbejde på en landsbykirkegård. Bogen bliver udgivet den 10. november i forbindelse med at Jens fylder 70 år.
Jeg har haft fornøjelsen af at illustrere bogen, og da Jens er en humoristisk fortæller, har jeg fået et par mærkelige billeder på nethinden. F.eks. som forsidebilledet her, hvor der er et boretårn på et gravsted.
Der er en historie om dengang Jens havnede i avisen og vi medhjælpere havde fortalt hvad der skulle stå på hans gravsten.
Jens kommer også ind på min ansættelse som medhjælper, han ville egentlig ikke ansætte mig og jeg ville bare have jobbet i en kort periode. Men som tiden er gået er jeg blevet viklet ind i jobbet og bundet til stedet.
Martin påstår, at der bor en djævel et sted i Langbjergskoven. Vi skal ud og se om vi kan finde ham. for djævle er ikke kun onde, de kan godt lokkes til at være hjælpsomme.
– Djævle kan mange ting, og trylle og alt muligt, hvis de vil, siger han.
– Hvis djævle ikke kun er onde, hvad er de så? spørger jeg.
– Det er kompliceret, men det er vist noget med, at når nogen opfører sig rigtig fælt, så bliver de indfanget af noget. Og så kan de sidde fast der, indtil nogen hjælper dem fri. Jeg har hørt at der er mindst en ude i Langbjergskoven, og at han vist nok sidder fast i et træ.
– Men hvis de kan trylle, hvorfor tryller de sig ikke bare fri? spørger jeg (mere…)

Her ses en flok afskårede og stynede figurer. En styning er en slags beskæring af træer.
Figurerne stiller spørgsmål om, hvad det gør ved os, når vi gang på gang bliver afskåret eller tilbageskåret ligesom byens træer, der skæres tilbage hver vinter.
Beskærer man forkert står træet som en strøgen tændstik, bliver svagt og ser vanrøgtet ud. Gør man det korrekt, får man et fint og sundt træ med flotte knudrede ender som en stærk knyttet hånd.
Hvad mon der sker med os når vi bliver afskåret? (mere…)

Lille spejl, hvem er jeg?
Er jeg mig eller dig eller os?
Er det hele bare en illusion eller hvad?
Den perfekte mig, er det dig?