Martin påstår, at der bor en djævel et sted i Langbjergskoven. Vi skal ud og se om vi kan finde ham. for djævle er ikke kun onde, de kan godt lokkes til at være hjælpsomme.

– Djævle kan mange ting, og trylle og alt muligt, hvis de vil, siger han.

–  Hvis djævle ikke kun er onde, hvad er de så? spørger jeg.

– Det er kompliceret, men det er vist noget med, at når nogen opfører sig rigtig fælt, så bliver de indfanget af noget. Og så kan de sidde fast der, indtil nogen hjælper dem fri. Jeg har hørt at der er mindst en ude i Langbjergskoven, og at han vist nok sidder fast i et træ.

– Men hvis de kan trylle, hvorfor tryller de sig ikke bare fri? spørger jeg

– De har kun lært at trylle for andre og ikke sig selv, og fordi de ikke har så gode manerer, er det svært at finde nogen der vil lære dem det.

– Er det ikke farligt? spørger jeg?

-Jo, så vi skal passe godt på. Der er gåder og ritualer, vi skal igennem bare for at finde djævlen, siger han.