Det gror da bare for vildt i de nye højbede

Radiser 10. maj, en måned efter såning

Radiser en måned efter såning

 

 

Salat og radiser

Salat og radiser vælter op

Første høst i højbedene

De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.

Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.

 

Padderokkeudtræk

Padderokke sættes over til et udtræk.

Padderokke sættes over til et udtræk.

I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.

Opskrift på padderokkeudtrækket

Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.

Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen.  Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.

Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.

 

 

Skønt vildnis og den ondeste plante jeg kender!

foto af hulrodet lærkespore, corydalis cava

Hulrodet lærkespore, Corydalis cava

Jeg har en ret vild og rodet have, som indeholder mange fine ting. Det er en skøn blanding af krat, kvas og blomster.

I sidste uge af april var det pileblomster, påskeliljer og lærkesporer der dominerede. Det er alle planter der er gode for insekterne, og det alene gør dem værd at have i haven. Men de er nu også smukke.

 

 

Nærbillede af pileblomst

Nærbillede af pileblomst, Salix alba

billede af et naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

Naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.

 

 

 

 

 

 

De onde brombær

Det store minus ved vildskaben er, at der sniger sig onde ting ind, og her mener jeg vilde brombær. Der findes simpelthen ikke nogen ondere plante end den. Brombær mangfoldiggør sig uhæmmet, og prøver du at bekæmpe dem, tager de sigte og flår huden af dig.

Bekæmpelsen af brombær går ud på at klippe dem i håndterbare længder og samle dem sammen på en presenning eller tilsvarende. Når de har tørret i nogen tid kan de let brændes af i brændeovn eller køres på genbrugspladsen.  Brombær er meget levedygtige, så de skal tørre længe for ikke at skyde på igen. Derpå graver jeg så mange rødder op som jeg orker, og resten slår jeg ned nogle gange i løbet af sommeren – det er i hvert fald planen. 😉

 

brombærgrene der ligger på kryds og tværs.

Brombærgrene.

Billede af et vildnis med en masse brombærgrene.

Glimt af mit onde brombærvildnis.

 

 

Jorden klargøres til højbede og plantesække

foto af hånd der blander jord.

Jord med vermiculite, bliver let.

Struktur – vand – næringsstoffer

Den jord du skal bruge i haven, skal optimalt  både have struktur og kunne holde på en vis mængde vand og næringstoffer. Den skal både være vandholdende, men må ikke være for våd, så dræningsforholdene skal også være fine. Det gælder i endnu højere grad i dine højbede og i jord der bruges i krukker og drivhus.

Derfor laver jeg forskellige jordblandinger til min højbedskøkkenhave og til drivhuset.

Højbedsmuld

Foto, hvor der tilsættes vermiculite til jorden.

Her har jeg lagt lidt vermiculite i bedet.

Jeg har som nævnt i et tidligere blogindlæg, puttet trækævler i bunden af mine højbedskasser, derover visne staudetoppe. Over staudetoppene har jeg lagt kompostjord fra min lokale genbrugsplads. Den jord har jeg god erfaring med at bruge i haven generelt. Den er ret næringsrig, så i det øverste vækstlag skal jeg have noget der fortynder koncentrationen af næringsstoffer. Jeg har valgt at blande kompost, og en smule spagnum sammen med resten af jorden fra sidste års plantesække, samt 100 liter vermiculite i hvert højbed (de er 3 * 1 meter). Spagnum skal man ikke overforbruge, men i begrænsede mængder som i et fast bed, synes jeg det er okay. Det er kun i opstartsåret der skal spagnum i. I de efterfølgende år er det meningen (mere…)

I år laver jeg højbede i langbjerghaven

Højbede og haveplanlægning

Foto af flere højbedsrammer, de er 4 brædder i højden og de måler 1 * 3 meter.

Højbedsrammer, de er 4 brædder i højden og måler 1 * 3 meter

Mens jeg venter på forår, og drømmer om de første rabarber og andre grønsager, overvejer jeg nye planer der skal prøves af. I år vil jeg have lidt ud af køkkenhaven. De sidste par sæsoner har jeg kæmpet med snegle og rådyr om udbyttet. Kæmpet er måske for meget sagt, for de har taget lige hvad de ville, mens jeg har betragtet det våde sceneri fra vinduerne.

I år planlægger jeg anderledes, og vil afprøve højbedsteknikken på den dovne måde. Jeg har anskaffet nogle sibiriske lærketræsbrædder. I første omgang bare 8 brædder a 4 meter. (mere…)

Komposten klargøres og sigtes fri for skvalderkål

Foto af komposten, en jordbunke med spirende skvalderkål.

Komposten, en jordbunke med spirende skvalderkål.

Jeg har en stor kompostbunke som bare ligger i et hjørne på jorden. Den er ikke blevet stukket om og har heller ikke været dækket til, så nu er der en del flerårigt ukrudt i bunken – især skvalderkålen har gjort sit indtog.

 

Skvalderkålen indtager min kompostbunke

Jeg sigter derfor kompostjorden, det gør jeg helt simpelt ved at smide lidt af gangen på en hjemmelavet ramme med volierenet. (mere…)