Min kollega, Anni, har en Massey Ferguson, en sød lille veterantraktor fra ca. 1955, der stadig er i brug her i 2020. Hun foreslog, at jeg skulle tegne den. En sommerdag, kom hendes mand, Jørgen, så forbi til fotografering … han var dog noget tøvende – traktoren var i arbejde og var derfor beskidt. Nå men den blev foreviget og med høvenderen monteret. Dagen efter var de dog kommet i tanke om, at høvenderen ikke var lige så gammel som traktoren den var nemlig kun ca. 17-18 år gammel, så det skulle nok ikke tegnes sammen.



