Så fik jeg prøvet at tegne en persontegning af en kvinde med en lampe eller rettere en lanterne. Det er lavet efter et af Ida Andersen Langs spændende quickstartskurser.

Her ses først den grundlæggende optegning, lidt konturarbejde og opstart på valør. De indledende 4 trin har taget godt 1½ time hver. Det sidste trin der  afsluttede tegningen tog noget længere tid. På sluttegningen har jeg tilføjet en mørkere blyant og bare leget løs. Tegningen var egentlig fin nok som den var før, men jeg ville se hvad der skete, når der tilføjes noget mere dramatisk.
Det er tit her i legen, at jeg enten får en super tegning eller noget der ryger i papirskurven – men pyt, det var så den læring.

Jeg tegner på A3, for jeg er ikke så gode venner med de små formater.
Har brugt HB, 2B og 4B blyanter, samt knetgummi og viskeblyant.
Papiret er Fabriano 200g/m2 ‘white ecological artist paper’ – det er ikke helt hvidt og er let ru i overfladen.

Formerne indkredses.

Konturerne defineres

Valørarbejdet påbegyndes

Lidt mere valørarbejde