En parafrase over Poul Kjærskous skulptur der står på Vejen kunstmuseum. Figuren viser 2 mænd, en ung Jesus og en der hvisker ham noget i øret.
Kontrasterne med den orange og blå baggrund og de underlige nedtonede figurer kræver måske en længere forklaring 🙂 …
Jeg har tegnet personerne forkerte i farven fordi de ikke er rigtige levende mennesker – tegningen handler mere om noget der foregår i sindet.
Selve skulpturen forestiller ‘ Jesus der fristes af Djævlen ude i en ørken,’ og i min verden er det en ide om en person mere end en rigtig person.
Går man dybere ind i fortællingen bag, er det en almindelig tolkning at Jesus og djævlen undertiden er samme person og det er derfor at skulpturen er lavet som 2 der der smelter lidt sammen. Det kolde i personerne skal derfor understrege, at der foregår en slags fortvivlet og lidt hudløs kamp i Jesus sind, en kamp der, nok i nogen grad, foregår hos os alle når livet gør ondt.
Hvis farverne bliver mere realistiske synes jeg, at det er en helt anderledes fortælling om 2 der er på vej hjem fra en glad aften i byen – måske? Det er også en fin fortælling som jeg måske laver en anden gang 🙂