Temategninger: Niels Hansen Jacobsen

Lige nu arbejder jeg med at lave en serie tegninger af Niels Hansen Jacobsens skulpturer.

På Vejen kunstmuseum står der en serie flotte skulpturer som jeg udsætter for mine blyantsstreger.

Kilder til tekst er hentet på Vejen kunstmuseums hjemmeside. Skyen, Trolden og Livets spil

Livets spil, tegning af violinisten. Jeg har taget udgangspunkt i en detalje fra den skulptur, som hedder: ‘Livets spil’. Originalen er med mange personer, og den står indendørs på Vejen museum.
Citeret fra omtale i Vejen museums katalog:
“Livets spil figuren blev præsenteret på den frie udstilling i 1934. Meningerne om den var dog meget delte. Nogle syntes den var et dejligt, optimistisk værk, andre at den var alt for mørk og pessimistisk. Nogle tolkede spillemanden som udtryk for Kunstens Musik, der leder menneskene mod en lysere fremtid. Andre tolkede ham som Dødens Spillemand, som vi alle må følge til vor grav.”
Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.

Trold der vejrer kristent blod.  Skulpturen står midt i et springvand ved Vejens kunstmuseum, den har været vartegn  for byen siden 1923. Den har været brugt som et skræmmebillede mod overtro og ondskab. Der har i de senere år været en del polemik om figuren, og en lille gruppe af borgere fra byen har forlangt at den ikke mere må være et vartegn for området. Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.

Skyen eller Hymne. Format 44 * 63 cm.

Døden og Moderen

I denne tegning har jeg taget fat i en detalje af en skulptur, igen en af Niels Hansen Jacobsens værker. Skulpturen er er fra 1892 og refererer til H.C. Andersens eventyr: ‘Døden og Moderen’. Selv om barnet holdes så nænsomt er det et tungt tema at arbejde med.

Parafrase over ‘Natten’

Jeg kommer ofte forbi Vejen kunstmuseum, hvor der er mange af Niels Hansen Jacobsens hovedværker. Jeg er ret vild med hans skulpturunivers. Jeg har her forsøgt at lave en tolkning af skulpturen ‘Natten’ som Niels Hansen Jacobsen lavede tilbage i 1895. I Museets beskrivelse om den står der:

“Natten
Med blødende Saar
Milliarder af Aar
Han mod Dagen har stridt,
Ydmygelse lidt.
End skærmer han Øjet
Og venter Stunden,
Da Dagen for Evig
Er overvunden.”

http://www.vejenkunstmuseum.dk/…/samlingen/skul…/natten.html

Originalen er lavet på A3 akvarelpapir og der er arbejdet med akvarel, panpastel, farveblyant.

 

Kirkedør i Skjoldbjerg

Jeg har her en panpastel- og farveblyanttegning. Denne gang et det gået ud over kirkedøren i Skjoldbjerg kirke.
Først en opstregning, derpå et par lag panpastel. Og til sidst strammes op med farveblyanter.
A3, Paint On naturelfarvet 250g papir.