Porreblomster
I år har jeg ladet evighedsporrerne blomstre i køkkenhaven, de lyser op i hvidlige, rosa og violette toner om dagen og skinner lyst om aftenen. Der er et mylder af bier og sommerfugle der besøger dem.

I år har jeg ladet evighedsporrerne blomstre i køkkenhaven, de lyser op i hvidlige, rosa og violette toner om dagen og skinner lyst om aftenen. Der er et mylder af bier og sommerfugle der besøger dem.
Der er et par tyrkerduer i min have. Den ene vil gerne gøre sig til og flyver op og basker foran ruden, den anden sidder på en stol og ryster på hovedet. I dag var den her lige til tusmørketid.
Måske var der fine lyspletter i mørket, eller også er det på tide at få vasket vinduer 😀
Igen et landskab fra baghaven, tegnet frit efter hukommelsen. Der sker så meget i naturen netop nu, med ting der skynder sig at afmodne, med våde og skiftende vinde, som hiver i alt og os alle.
Der er bare noget helt særligt over lyse områder om natten, de virker på en eller anden måde ekstra klare og hvide under fuldmånens skær.
Du kender måske denne kvinde som en af Vorbasses smukke sangstemmer? Når hun synger, forestiller jeg mig, at hun står i en blomsterhave fuld af stolte kavalerer og med en summen af liv omkring hende.
Tegningen her handler om livsglæde. Jeg har fortolket ganske frit efter en skulptur, der står på glyptoteket og jeg mener at det er Jean-Baptiste Carpeaux, der har lavet den og den hedder ‘Leende dreng med vinblade.’ – Min version er vist lidt feminin 🙂