Tomater i 2019
I år har jeg sået lidt rigeligt med tomater …
Forrrest ses mit nye tomatbed, og bagerst den nye køkenhave jeg vil udvide med i år.
Derfor har jeg været i gang med at udvide køkkenhaven og gravet et nyt tomatbed til frilandssorterne. De blev plantet ud i lørdags og ser ud til at have det godt efter et par døgn i jorden. Det har jo været koldt i april/maj og jeg har sået tidligt så nogle af planterne er blevet ranglede. Med tomater er det heldigvis ikke noget problem for de laver gerne rødder op af stænglen. Jeg planter derfor bare planten dybt, helt op til lige under første blomsterklase.
Du er velkommen til at kigge med i min sortsliste (åbner som en pdf), hvor jeg skriver lidt om de sorter jeg enten har dyrket eller dyrker i år.
De sorter jeg prøver af på friland i år er: Gul kinesisk vildtomat, Red marbles vildtomat, Chokoladecherry, Totem F1, Lille Lise, Datterino, Michael Pollan, Harzfeuer, Tigerella, Moneymaker, Sub Artic Plenty, Outdoor girl, Mountain magic, Bloody butcher, Dorenia, Black Krim, Andenhorn, Rød Russer og måske et par overskudsplanter af drivhussorterne.
Et billede af Supersweet F1 cherrytomater fra sidste år, de var meget lækre.
Eksperiment med hugelbede del 3
Jeg er overvældet over hvor frodige hugelbedene er i denne tørre sommer. Det er 1. august og vi fik en pæn mængde regn for 5 dage siden, nærmere bestemt 26 mm. Det har fået mine hugelkultursbede til at strutte igen. Jeg har kunnet nøjes med at vande bedene i de sidste par uger før regnen kom. Resten af haven ser medtaget ud af tørken, men her hvor jeg har smidt træ under jorden gror det fantastisk.
Tagetes, squash, græskar, kål i en stor sammenblanding.
Der er en flisegang mellem de 2 hugelbede på 60 cm. Det troede jeg var rigeligt 🙂 I det første bed har jeg plantet småplanter ud, så jeg havde styr på hvor de stod. I bedet til venstre har jeg sået direkte på stedet lige efter grundlovsdag. Her har det været lidt længere tid om at komme i gang, og frøene er rutsjet lidt ned. Den flerårige grønkål der står øverst i midten kommer dog ganske fint.
Her er der blandingskultur til glæde for både mig, en masse humlebier og svirrefluer – elsker det!
Ny såning til sensommerhøst og toårige blomster
Her sidst i juni, hvor de første grøntsager er færdighøstede overvejer jeg hvad der skal sås i næste runde. Der er mange ting der kan nås til en sensommer og vinterhøst, her ses et lille udvalg af mine frø. Jeg skal have sået en ny omgang salat, flerårige afgrøder som flerårig grønkål, klatrespinatranke ‘Hablitzia Tamnoides’, skorzoner- og havrerod samt mange flere asparges – dem får man aldrig for mange af! Jeg skal også have nogle totalt unyttige ting som stokroser, sibiriske valmuer, natviol m.m. – bare fordi jeg kan lide dem. Nogle miljøfrø skal der da også sås, det har insekter, jord og øjne godt af.
Jeg har sat bionet over broccolien og palmekålen – nå ja og over hestebønnen for det passer med bredden på nettet. Det er ret grimt, men kålsommerfuglene er ved at være ret aktive, så det er nødvendigt.
Eksperiment med hugelbede – del 2
De tre hugelbede, hvor det bagerste er lagt direkte på ukrudtsjord.
For 15 dage siden plantede og såede jeg det første hugelbed til. Siden da har jeg lavet 2 bede mere, et der er lagt direkte på ukrudtsbefængt jord og et hvor træet er gravet lidt ned som i det første bed.
I bed 2 har jeg iblandet en stor mængde hækafklip, læs mere…
Eksperiment med hugelbede – del 1
Jeg hørte for et par år siden om de tyske hugelbede. Bedene er opbygget med træ, grene, jord og kompost. Bliver bedene bygget op med de materialer, bliver det med tiden omdannet til humus. En anden fordel skulle være, at det rådnende træ kan indeholde meget vand, som det afgiver til jord og planter efter behov.
Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter
Hugelbedet skal afprøves
Jordens struktur og opbygning undersøges
Det er et interessant perspektiv, især for en have som min, hvor der er meget træaffald og en humusfattig jord. Selv i min køkkenhave, hvor der er kørt en del kompost på de sidste 15-16 år er der meget lidt muld. I de øverste 20-30 cm er der nærmest bare beskidt sand og derunder gul sand og et begyndende al lag.
Jeg vil prøve flere modeller af.
– En hvor der graves et lag jord af og fyldes op med blandede træstammer, grene o.l.
– En hvor hugelbedet anlægges oven på den eksisterende ukrudtsbefængte jord.
Første step – udgravning
Hugelbedet udgraves ca. 40 cm. dybt, 120 cm. bredt og 7,5 m. langt
Hugelbedet fyldes op med træstykker
Over træstykkerne, ligger jeg smågrene og staudetoppe. Der er stoppet lidt sand ned om træstykkerne.
Der puttes jord over hele bedet, så der er en 10-15 cm. Over det putter jeg kompostjord fra genbrugspladsen.
Det gror da bare for vildt i de nye højbede
Radiser en måned efter såning
Salat og radiser vælter op
Første høst i højbedene
De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.
Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.
Padderokkeudtræk
Padderokke sættes over til et udtræk.
I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.
Opskrift på padderokkeudtrækket
Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.
Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen. Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.
Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.
Jorden klargøres til højbede og plantesække
Jord med vermiculite, bliver let.
Struktur – vand – næringsstoffer
Den jord du skal bruge i haven, skal optimalt både have struktur og kunne holde på en vis mængde vand og næringstoffer. Den skal både være vandholdende, men må ikke være for våd, så dræningsforholdene skal også være fine. Det gælder i endnu højere grad i dine højbede og i jord der bruges i krukker og drivhus.
Derfor laver jeg forskellige jordblandinger til min højbedskøkkenhave og til drivhuset.
Højbedsmuld
Her har jeg lagt lidt vermiculite i bedet.
Jeg har som nævnt i et tidligere blogindlæg, puttet trækævler i bunden af mine højbedskasser, derover visne staudetoppe. Over staudetoppene har jeg lagt kompostjord fra min lokale genbrugsplads. Den jord har jeg god erfaring med at bruge i haven generelt. Den er ret næringsrig, så i det øverste vækstlag skal jeg have noget der fortynder koncentrationen af næringsstoffer. Jeg har valgt at blande kompost, og en smule spagnum sammen med resten af jorden fra sidste års plantesække, samt 100 liter vermiculite i hvert højbed (de er 3 * 1 meter). Spagnum skal man ikke overforbruge, men i begrænsede mængder som i et fast bed, synes jeg det er okay. Det er kun i opstartsåret der skal spagnum i. I de efterfølgende år er det meningen læs mere…
I år laver jeg højbede i langbjerghaven
Højbede og haveplanlægning
Højbedsrammer, de er 4 brædder i højden og måler 1 * 3 meter
Mens jeg venter på forår, og drømmer om de første rabarber og andre grønsager, overvejer jeg nye planer der skal prøves af. I år vil jeg have lidt ud af køkkenhaven. De sidste par sæsoner har jeg kæmpet med snegle og rådyr om udbyttet. Kæmpet er måske for meget sagt, for de har taget lige hvad de ville, mens jeg har betragtet det våde sceneri fra vinduerne.
I år planlægger jeg anderledes, og vil afprøve højbedsteknikken på den dovne måde. Jeg har anskaffet nogle sibiriske lærketræsbrædder. I første omgang bare 8 brædder a 4 meter. læs mere…
Komposten klargøres og sigtes fri for skvalderkål
Komposten, en jordbunke med spirende skvalderkål.
Jeg har en stor kompostbunke som bare ligger i et hjørne på jorden. Den er ikke blevet stukket om og har heller ikke været dækket til, så nu er der en del flerårigt ukrudt i bunken – især skvalderkålen har gjort sit indtog.
Skvalderkålen indtager min kompostbunke
Jeg sigter derfor kompostjorden, det gør jeg helt simpelt ved at smide lidt af gangen på en hjemmelavet ramme med volierenet. læs mere…