Temategninger: Niels Hansen Jacobsen
Lige nu arbejder jeg med at lave en serie tegninger af Niels Hansen Jacobsens skulpturer.
På Vejen kunstmuseum står der en serie flotte skulpturer som jeg udsætter for mine blyantsstreger.
Kilder til tekst er hentet på Vejen kunstmuseums hjemmeside. Skyen, Trolden og Livets spil
Livets spil, tegning af violinisten. Jeg har taget udgangspunkt i en detalje fra den skulptur, som hedder: ‘Livets spil’. Originalen er med mange personer, og den står indendørs på Vejen museum.
Citeret fra omtale i Vejen museums katalog:
“Livets spil figuren blev præsenteret på den frie udstilling i 1934. Meningerne om den var dog meget delte. Nogle syntes den var et dejligt, optimistisk værk, andre at den var alt for mørk og pessimistisk. Nogle tolkede spillemanden som udtryk for Kunstens Musik, der leder menneskene mod en lysere fremtid. Andre tolkede ham som Dødens Spillemand, som vi alle må følge til vor grav.”
Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.
Trold der vejrer kristent blod. Skulpturen står midt i et springvand ved Vejens kunstmuseum, den har været vartegn for byen siden 1923. Den har været brugt som et skræmmebillede mod overtro og ondskab. Der har i de senere år været en del polemik om figuren, og en lille gruppe af borgere fra byen har forlangt at den ikke mere må være et vartegn for området. Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.
Skyen eller Hymne. Format 44 * 63 cm.
Pige med lampe – forløbstegninger
Så fik jeg prøvet at tegne en persontegning af en kvinde med en lampe eller rettere en lanterne. Det er lavet efter et af Ida Andersen Langs spændende quickstartskurser.
Her ses først den grundlæggende optegning, lidt konturarbejde og opstart på valør. De indledende 4 trin har taget godt 1½ time hver. Det sidste trin der afsluttede tegningen tog noget længere tid. På sluttegningen har jeg tilføjet en mørkere blyant og bare leget løs. Tegningen var egentlig fin nok som den var før, men jeg ville se hvad der skete, når der tilføjes noget mere dramatisk.
Det er tit her i legen, at jeg enten får en super tegning eller noget der ryger i papirskurven – men pyt, det var så den læring.
Jeg tegner på A3, for jeg er ikke så gode venner med de små formater.
Har brugt HB, 2B og 4B blyanter, samt knetgummi og viskeblyant.
Papiret er Fabriano 200g/m2 ‘white ecological artist paper’ – det er ikke helt hvidt og er let ru i overfladen.
Formerne indkredses.
Konturerne defineres
Valørarbejdet påbegyndes
Lidt mere valørarbejde
Frie skitser af kvinder
Det kan være befriende at tegne løs uden at have et særligt mål med tegningen. Det er det, jeg har tegnet her, med 3 skitser af kvinder der er på vej et sted hen.
Øvelser i klassisk tegneteknik
Tegneteknik
For tiden arbejder jeg med at få styr på mine streger, og er i gang med at øve mig i den klassiske tegneteknik. Jeg har en plan om et større projekt som jeg gerne vil gennemføre, men skal først være lidt dygtigere til teknikken. Så er der ikke andet for end at jeg må øve mig. Her er et udvalg af de sidste par ugers forsøg.
Hane der spankulerer rundt i en røllikesky.
Æbletræ i blomst.
Model i brudekjole, der nærmest svæver i vand.
Engel
Gravalvorlig humor
Jens Pradsgaard, som har været graver ved Vorbasse kirke i 29 år, har skrevet en bog om vores arbejdsplads. Jeg har været med ind over bogen som illustrator og grafiker.
Jens fortæller på sin helt egen humoristiske måde om, hvordan det er at arbejde på en landsbykirkegård. Bogen bliver udgivet den 10. november i forbindelse med at Jens fylder 70 år.
Forsiden af bogen, hvor man ser et boretårn på Skjoldbjerg kirkegård.
Tegningerne
Jeg har haft fornøjelsen af at illustrere bogen, og da Jens er en humoristisk fortæller, har jeg fået et par mærkelige billeder på nethinden. F.eks. som forsidebilledet her, hvor der er et boretårn på et gravsted.
Der er en historie om dengang Jens havnede i avisen og vi medhjælpere havde fortalt hvad der skulle stå på hans gravsten.
Jens kommer også ind på min ansættelse som medhjælper, han ville egentlig ikke ansætte mig og jeg ville bare have jobbet i en kort periode. Men som tiden er gået er jeg blevet viklet ind i jobbet og bundet til stedet.
Jens er kendt for en afslappet ledelsesstil.
Selvportræt.
Djævletræet
Martin påstår, at der bor en djævel et sted i Langbjergskoven. Vi skal ud og se om vi kan finde ham. for djævle er ikke kun onde, de kan godt lokkes til at være hjælpsomme.
– Djævle kan mange ting, og trylle og alt muligt, hvis de vil, siger han.
– Hvis djævle ikke kun er onde, hvad er de så? spørger jeg.
– Det er kompliceret, men det er vist noget med, at når nogen opfører sig rigtig fælt, så bliver de indfanget af noget. Og så kan de sidde fast der, indtil nogen hjælper dem fri. Jeg har hørt at der er mindst en ude i Langbjergskoven, og at han vist nok sidder fast i et træ.
– Men hvis de kan trylle, hvorfor tryller de sig ikke bare fri? spørger jeg læs mere…
Afskåret
Her ses en flok afskårede og stynede figurer. En styning er en slags beskæring af træer.
Figurerne stiller spørgsmål om, hvad det gør ved os, når vi gang på gang bliver afskåret eller tilbageskåret ligesom byens træer, der skæres tilbage hver vinter.
Beskærer man forkert står træet som en strøgen tændstik, bliver svagt og ser vanrøgtet ud. Gør man det korrekt, får man et fint og sundt træ med flotte knudrede ender som en stærk knyttet hånd.
Hvad mon der sker med os når vi bliver afskåret? læs mere…
Den perfekte mig
Lille spejl, hvem er jeg?
Er jeg mig eller dig eller os?
Er det hele bare en illusion eller hvad?
Den perfekte mig, er det dig?
Hvor hen?
Jeg er midt i en storm, hvor venner, naboer og familier forsvinder. Hvor går de hen? Hvor går jeg hen? Der er uvejr alle vegne, kan du se ly? Jeg drager afsted, gemmer mig, søger ly, lever.
Jeg er ikke …
Jeg er ikke morgenfrisk, og lever gerne om aftenen. Den gemmer på mange eventyr i et væld af farver og figurer. Musikken spiller og huset sover.
Katten kommer hjem, – det er sent nu.
Nej, – må ud og sove lidt inden dagen starter på ny.
De unge kommer med kaffe,
– så er det hele lidt nemmere for fruen, griner de.
Dagen går, og bålet tændes, – pandekager er bedst med røg på, siger Camilla.
Anna og Emil finder knive og pinde, de snitter og fortæller historier.
Jeg er ikke med i kredsen af unge, bare lige inde i værkstedet ved siden af, – de kan selv nu.
De 3 vise mænd, griber om sig!
Tre vise mænd i fiberbeton
Opgaven er, at jeg vil lave de 3 vise mænd i nogenlunde mandsstørrelse. De skal iklædes grønt tøj som gran, for at stå og pynte på Vorbasse kirkegård til vinter.
Mine første overvejelser går på skeletmaterialer og hvor holdbart det skal være. Dernæst hvordan jeg får “tøj” på dem.
Jeg laver et hurtigt forsøg med hønsenet og forskelligt grønt, – det virker fint som tøjet.
Jeg vælger, at lave figurerne i fiberbetonen makemake. Et materiale, der er stærkt, holdbart og forholdsvis hurtigt at arbejde med. Jeg kan derfor bruge figurerne i en anden sammenhæng senere.
Her har Vorbasse kirke så fået besøg af de tre fremmede. De kaldes ofte for: Kasper, Melchior og Balthazar.
De står nu endelig og kigger ud over kirkegården, og de har myrra, guld og røgelse med.
Man ved ganske vist ikke hvad de hed, om der kun var tre, eller om der overhovedet er noget om historien.
Ferielugten
Vi er mange, rigtig mange, omkring 37.000 og vi kommer fra 60 lande, så vi kan vist godt sige, at det er en international begivenhed. Her fra byen er vi 42, der bruger vores ferie sammen, og det er noget af det største jeg længe har været med til. læs mere…