Temategninger: Niels Hansen Jacobsen
Lige nu arbejder jeg med at lave en serie tegninger af Niels Hansen Jacobsens skulpturer.
På Vejen kunstmuseum står der en serie flotte skulpturer som jeg udsætter for mine blyantsstreger.
Kilder til tekst er hentet på Vejen kunstmuseums hjemmeside. Skyen, Trolden og Livets spil

Livets spil, tegning af violinisten. Jeg har taget udgangspunkt i en detalje fra den skulptur, som hedder: ‘Livets spil’. Originalen er med mange personer, og den står indendørs på Vejen museum.
Citeret fra omtale i Vejen museums katalog:
“Livets spil figuren blev præsenteret på den frie udstilling i 1934. Meningerne om den var dog meget delte. Nogle syntes den var et dejligt, optimistisk værk, andre at den var alt for mørk og pessimistisk. Nogle tolkede spillemanden som udtryk for Kunstens Musik, der leder menneskene mod en lysere fremtid. Andre tolkede ham som Dødens Spillemand, som vi alle må følge til vor grav.”
Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.

Trold der vejrer kristent blod. Skulpturen står midt i et springvand ved Vejens kunstmuseum, den har været vartegn for byen siden 1923. Den har været brugt som et skræmmebillede mod overtro og ondskab. Der har i de senere år været en del polemik om figuren, og en lille gruppe af borgere fra byen har forlangt at den ikke mere må være et vartegn for området. Format 70*50 og har brugt alle tænkelige blyanter fra h-8b og knetgummi mv.
Pige med lampe – forløbstegninger
Så fik jeg prøvet at tegne en persontegning af en kvinde med en lampe eller rettere en lanterne.
Her ses først den grundlæggende optegning, lidt konturarbejde og opstart på valør. De indledende 4 trin har taget godt 1½ time hver. Det sidste trin der afsluttede tegningen tog noget længere tid. På sluttegningen har jeg tilføjet en mørkere blyant og bare leget løs. Tegningen var egentlig fin nok som den var før, men jeg ville se hvad der skete, når der tilføjes noget mere dramatisk.
Det er tit her i legen, at jeg enten får en super tegning eller noget der ryger i papirskurven – men pyt, det var så den læring.
Jeg tegner på A3, for jeg er ikke så gode venner med de små formater.
Har brugt HB, 2B og 4B blyanter, samt knetgummi og viskeblyant.
Papiret er Fabriano 200g/m2 ‘white ecological artist paper’ – det er ikke helt hvidt og er let ru i overfladen.