Det gror da bare for vildt i de nye højbede
Radiser en måned efter såning
Salat og radiser vælter op
Første høst i højbedene
De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.
Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.
Padderokkeudtræk
Padderokke sættes over til et udtræk.
I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.
Opskrift på padderokkeudtrækket
Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.
Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen. Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.
Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.
Skønt vildnis og den ondeste plante jeg kender!
Hulrodet lærkespore, Corydalis cava
Jeg har en ret vild og rodet have, som indeholder mange fine ting. Det er en skøn blanding af krat, kvas og blomster.
I sidste uge af april var det pileblomster, påskeliljer og lærkesporer der dominerede. Det er alle planter der er gode for insekterne, og det alene gør dem værd at have i haven. Men de er nu også smukke.
Nærbillede af pileblomst, Salix alba
Naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.
De onde brombær
Det store minus ved vildskaben er, at der sniger sig onde ting ind, og her mener jeg vilde brombær. Der findes simpelthen ikke nogen ondere plante end den. Brombær mangfoldiggør sig uhæmmet, og prøver du at bekæmpe dem, tager de sigte og flår huden af dig.
Bekæmpelsen af brombær går ud på at klippe dem i håndterbare længder og samle dem sammen på en presenning eller tilsvarende. Når de har tørret i nogen tid kan de let brændes af i brændeovn eller køres på genbrugspladsen. Brombær er meget levedygtige, så de skal tørre længe for ikke at skyde på igen. Derpå graver jeg så mange rødder op som jeg orker, og resten slår jeg ned nogle gange i løbet af sommeren – det er i hvert fald planen. 😉
Brombærgrene.
Glimt af mit onde brombærvildnis.
Jorden klargøres til højbede og plantesække
Jord med vermiculite, bliver let.
Struktur – vand – næringsstoffer
Den jord du skal bruge i haven, skal optimalt både have struktur og kunne holde på en vis mængde vand og næringstoffer. Den skal både være vandholdende, men må ikke være for våd, så dræningsforholdene skal også være fine. Det gælder i endnu højere grad i dine højbede og i jord der bruges i krukker og drivhus.
Derfor laver jeg forskellige jordblandinger til min højbedskøkkenhave og til drivhuset.
Højbedsmuld
Her har jeg lagt lidt vermiculite i bedet.
Jeg har som nævnt i et tidligere blogindlæg, puttet trækævler i bunden af mine højbedskasser, derover visne staudetoppe. Over staudetoppene har jeg lagt kompostjord fra min lokale genbrugsplads. Den jord har jeg god erfaring med at bruge i haven generelt. Den er ret næringsrig, så i det øverste vækstlag skal jeg have noget der fortynder koncentrationen af næringsstoffer. Jeg har valgt at blande kompost, og en smule spagnum sammen med resten af jorden fra sidste års plantesække, samt 100 liter vermiculite i hvert højbed (de er 3 * 1 meter). Spagnum skal man ikke overforbruge, men i begrænsede mængder som i et fast bed, synes jeg det er okay. Det er kun i opstartsåret der skal spagnum i. I de efterfølgende år er det meningen læs mere…
I år laver jeg højbede i langbjerghaven
Højbede og haveplanlægning
Højbedsrammer, de er 4 brædder i højden og måler 1 * 3 meter
Mens jeg venter på forår, og drømmer om de første rabarber og andre grønsager, overvejer jeg nye planer der skal prøves af. I år vil jeg have lidt ud af køkkenhaven. De sidste par sæsoner har jeg kæmpet med snegle og rådyr om udbyttet. Kæmpet er måske for meget sagt, for de har taget lige hvad de ville, mens jeg har betragtet det våde sceneri fra vinduerne.
I år planlægger jeg anderledes, og vil afprøve højbedsteknikken på den dovne måde. Jeg har anskaffet nogle sibiriske lærketræsbrædder. I første omgang bare 8 brædder a 4 meter. læs mere…
Komposten klargøres og sigtes fri for skvalderkål
Komposten, en jordbunke med spirende skvalderkål.
Jeg har en stor kompostbunke som bare ligger i et hjørne på jorden. Den er ikke blevet stukket om og har heller ikke været dækket til, så nu er der en del flerårigt ukrudt i bunken – især skvalderkålen har gjort sit indtog.
Skvalderkålen indtager min kompostbunke
Jeg sigter derfor kompostjorden, det gør jeg helt simpelt ved at smide lidt af gangen på en hjemmelavet ramme med volierenet. læs mere…
Djævletræet
Martin påstår, at der bor en djævel et sted i Langbjergskoven. Vi skal ud og se om vi kan finde ham. for djævle er ikke kun onde, de kan godt lokkes til at være hjælpsomme.
– Djævle kan mange ting, og trylle og alt muligt, hvis de vil, siger han.
– Hvis djævle ikke kun er onde, hvad er de så? spørger jeg.
– Det er kompliceret, men det er vist noget med, at når nogen opfører sig rigtig fælt, så bliver de indfanget af noget. Og så kan de sidde fast der, indtil nogen hjælper dem fri. Jeg har hørt at der er mindst en ude i Langbjergskoven, og at han vist nok sidder fast i et træ.
– Men hvis de kan trylle, hvorfor tryller de sig ikke bare fri? spørger jeg læs mere…
Afskåret
Her ses en flok afskårede og stynede figurer. En styning er en slags beskæring af træer.
Figurerne stiller spørgsmål om, hvad det gør ved os, når vi gang på gang bliver afskåret eller tilbageskåret ligesom byens træer, der skæres tilbage hver vinter.
Beskærer man forkert står træet som en strøgen tændstik, bliver svagt og ser vanrøgtet ud. Gør man det korrekt, får man et fint og sundt træ med flotte knudrede ender som en stærk knyttet hånd.
Hvad mon der sker med os når vi bliver afskåret? læs mere…
Den perfekte mig
Lille spejl, hvem er jeg?
Er jeg mig eller dig eller os?
Er det hele bare en illusion eller hvad?
Den perfekte mig, er det dig?
Hvor hen?
Jeg er midt i en storm, hvor venner, naboer og familier forsvinder. Hvor går de hen? Hvor går jeg hen? Der er uvejr alle vegne, kan du se ly? Jeg drager afsted, gemmer mig, søger ly, lever.
Jeg er ikke …
Jeg er ikke morgenfrisk, og lever gerne om aftenen. Den gemmer på mange eventyr i et væld af farver og figurer. Musikken spiller og huset sover.
Katten kommer hjem, – det er sent nu.
Nej, – må ud og sove lidt inden dagen starter på ny.
De unge kommer med kaffe,
– så er det hele lidt nemmere for fruen, griner de.
Dagen går, og bålet tændes, – pandekager er bedst med røg på, siger Camilla.
Anna og Emil finder knive og pinde, de snitter og fortæller historier.
Jeg er ikke med i kredsen af unge, bare lige inde i værkstedet ved siden af, – de kan selv nu.
De 3 vise mænd, griber om sig!
Tre vise mænd i fiberbeton
Opgaven er, at jeg vil lave de 3 vise mænd i nogenlunde mandsstørrelse. De skal iklædes grønt tøj som gran, for at stå og pynte på Vorbasse kirkegård til vinter.
Mine første overvejelser går på skeletmaterialer og hvor holdbart det skal være. Dernæst hvordan jeg får “tøj” på dem.
Jeg laver et hurtigt forsøg med hønsenet og forskelligt grønt, – det virker fint som tøjet.
Jeg vælger, at lave figurerne i fiberbetonen makemake. Et materiale, der er stærkt, holdbart og forholdsvis hurtigt at arbejde med. Jeg kan derfor bruge figurerne i en anden sammenhæng senere.
Her har Vorbasse kirke så fået besøg af de tre fremmede. De kaldes ofte for: Kasper, Melchior og Balthazar.
De står nu endelig og kigger ud over kirkegården, og de har myrra, guld og røgelse med.
Man ved ganske vist ikke hvad de hed, om der kun var tre, eller om der overhovedet er noget om historien.
Ferielugten
Vi er mange, rigtig mange, omkring 37.000 og vi kommer fra 60 lande, så vi kan vist godt sige, at det er en international begivenhed. Her fra byen er vi 42, der bruger vores ferie sammen, og det er noget af det største jeg længe har været med til. læs mere…