Øvelser i klassisk tegneteknik
Tegneteknik
For tiden arbejder jeg med at få styr på mine streger, og er i gang med at øve mig i den klassiske tegneteknik. Jeg har en plan om et større projekt som jeg gerne vil gennemføre, men skal først være lidt dygtigere til teknikken. Så er der ikke andet for end at jeg må øve mig. Her er et udvalg af de sidste par ugers forsøg.
Hane der spankulerer rundt i en røllikesky.
Æbletræ i blomst.
Model i brudekjole, der nærmest svæver i vand.
Engel
Gravalvorlig humor
Jens Pradsgaard, som har været graver ved Vorbasse kirke i 29 år, har skrevet en bog om vores arbejdsplads. Jeg har været med ind over bogen som illustrator og grafiker.
Jens fortæller på sin helt egen humoristiske måde om, hvordan det er at arbejde på en landsbykirkegård. Bogen bliver udgivet den 10. november i forbindelse med at Jens fylder 70 år.
Forsiden af bogen, hvor man ser et boretårn på Skjoldbjerg kirkegård.
Tegningerne
Jeg har haft fornøjelsen af at illustrere bogen, og da Jens er en humoristisk fortæller, har jeg fået et par mærkelige billeder på nethinden. F.eks. som forsidebilledet her, hvor der er et boretårn på et gravsted.
Der er en historie om dengang Jens havnede i avisen og vi medhjælpere havde fortalt hvad der skulle stå på hans gravsten.
Jens kommer også ind på min ansættelse som medhjælper, han ville egentlig ikke ansætte mig og jeg ville bare have jobbet i en kort periode. Men som tiden er gået er jeg blevet viklet ind i jobbet og bundet til stedet.
Jens er kendt for en afslappet ledelsesstil.
Selvportræt.
Eksperiment med hugelbede del 3
Jeg er overvældet over hvor frodige hugelbedene er i denne tørre sommer. Det er 1. august og vi fik en pæn mængde regn for 5 dage siden, nærmere bestemt 26 mm. Det har fået mine hugelkultursbede til at strutte igen. Jeg har kunnet nøjes med at vande bedene i de sidste par uger før regnen kom. Resten af haven ser medtaget ud af tørken, men her hvor jeg har smidt træ under jorden gror det fantastisk.
Tagetes, squash, græskar, kål i en stor sammenblanding.
Der er en flisegang mellem de 2 hugelbede på 60 cm. Det troede jeg var rigeligt 🙂 I det første bed har jeg plantet småplanter ud, så jeg havde styr på hvor de stod. I bedet til venstre har jeg sået direkte på stedet lige efter grundlovsdag. Her har det været lidt længere tid om at komme i gang, og frøene er rutsjet lidt ned. Den flerårige grønkål der står øverst i midten kommer dog ganske fint.
Her er der blandingskultur til glæde for både mig, en masse humlebier og svirrefluer – elsker det!
Ny såning til sensommerhøst og toårige blomster
Her sidst i juni, hvor de første grøntsager er færdighøstede overvejer jeg hvad der skal sås i næste runde. Der er mange ting der kan nås til en sensommer og vinterhøst, her ses et lille udvalg af mine frø. Jeg skal have sået en ny omgang salat, flerårige afgrøder som flerårig grønkål, klatrespinatranke ‘Hablitzia Tamnoides’, skorzoner- og havrerod samt mange flere asparges – dem får man aldrig for mange af! Jeg skal også have nogle totalt unyttige ting som stokroser, sibiriske valmuer, natviol m.m. – bare fordi jeg kan lide dem. Nogle miljøfrø skal der da også sås, det har insekter, jord og øjne godt af.
Jeg har sat bionet over broccolien og palmekålen – nå ja og over hestebønnen for det passer med bredden på nettet. Det er ret grimt, men kålsommerfuglene er ved at være ret aktive, så det er nødvendigt.
Eksperiment med hugelbede – del 2
De tre hugelbede, hvor det bagerste er lagt direkte på ukrudtsjord.
For 15 dage siden plantede og såede jeg det første hugelbed til. Siden da har jeg lavet 2 bede mere, et der er lagt direkte på ukrudtsbefængt jord og et hvor træet er gravet lidt ned som i det første bed.
I bed 2 har jeg iblandet en stor mængde hækafklip, læs mere…
Eksperiment med hugelbede – del 1
Jeg hørte for et par år siden om de tyske hugelbede. Bedene er opbygget med træ, grene, jord og kompost. Bliver bedene bygget op med de materialer, bliver det med tiden omdannet til humus. En anden fordel skulle være, at det rådnende træ kan indeholde meget vand, som det afgiver til jord og planter efter behov.
Nyanlagt hugelbed med tomater, squash, blomster, porrer og lidt ærter
Hugelbedet skal afprøves
Jordens struktur og opbygning undersøges
Det er et interessant perspektiv, især for en have som min, hvor der er meget træaffald og en humusfattig jord. Selv i min køkkenhave, hvor der er kørt en del kompost på de sidste 15-16 år er der meget lidt muld. I de øverste 20-30 cm er der nærmest bare beskidt sand og derunder gul sand og et begyndende al lag.
Jeg vil prøve flere modeller af.
– En hvor der graves et lag jord af og fyldes op med blandede træstammer, grene o.l.
– En hvor hugelbedet anlægges oven på den eksisterende ukrudtsbefængte jord.
Første step – udgravning
Hugelbedet udgraves ca. 40 cm. dybt, 120 cm. bredt og 7,5 m. langt
Hugelbedet fyldes op med træstykker
Over træstykkerne, ligger jeg smågrene og staudetoppe. Der er stoppet lidt sand ned om træstykkerne.
Der puttes jord over hele bedet, så der er en 10-15 cm. Over det putter jeg kompostjord fra genbrugspladsen.
Det gror da bare for vildt i de nye højbede
Radiser en måned efter såning
Salat og radiser vælter op
Første høst i højbedene
De nye højbede er kommet godt fra start, her en måneds tid efter såning og udplantning er jeg allerede i gang med at høste de første radiser og salat. Jeg tror aldrig at jeg har kunnet høste noget på så kort tid før. Jeg tænker at det er en blanding af det varme forår og de nye højbede jeg har lavet.
Om et par dage er der også spinat nok til en ret. For 4 dage siden såede jeg ærter og bønner under spinaten, og det er allerede kommet op, hvor fantastisk! Det plejer at tage flere uger, og bliver normalt angrebet af både fugle og snegle, men endnu gror de bare løs.
Padderokkeudtræk
Padderokke sættes over til et udtræk.
I min gamle køkkenhave gror det slet ikke så meget som i højbedene, ja bortset fra padderokker og mælkebøtter. Det er jo selvfølgelig praktisk, at have padderokkerne der hvor de er nemme at høste, så jeg kan lave et udtræk, der skal bruges som svampemiddel.
Opskrift på padderokkeudtrækket
Jeg samlede en grydefuld padderokke og lod det trække i vand i ca. 1½ døgn, derpå kogte jeg det i en halv times tid. Udtrækket eller teen som den også kaldes, sis og blandes med vand i forholdet 1:5.
Planen er, at der skal sprøjtes lidt ud over drivhusplanterne og roserne ca. en gang om ugen. Det skulle være forebyggende mod svampesygdomme og tilfører planterne en dosis kisel.
Kisel gør at planterne kan udnytte lyset bedre.
Skønt vildnis og den ondeste plante jeg kender!
Hulrodet lærkespore, Corydalis cava
Jeg har en ret vild og rodet have, som indeholder mange fine ting. Det er en skøn blanding af krat, kvas og blomster.
I sidste uge af april var det pileblomster, påskeliljer og lærkesporer der dominerede. Det er alle planter der er gode for insekterne, og det alene gør dem værd at have i haven. Men de er nu også smukke.
Nærbillede af pileblomst, Salix alba
Naturpræget bed, hvor påskeliljer m.m. blomstrer.
De onde brombær
Det store minus ved vildskaben er, at der sniger sig onde ting ind, og her mener jeg vilde brombær. Der findes simpelthen ikke nogen ondere plante end den. Brombær mangfoldiggør sig uhæmmet, og prøver du at bekæmpe dem, tager de sigte og flår huden af dig.
Bekæmpelsen af brombær går ud på at klippe dem i håndterbare længder og samle dem sammen på en presenning eller tilsvarende. Når de har tørret i nogen tid kan de let brændes af i brændeovn eller køres på genbrugspladsen. Brombær er meget levedygtige, så de skal tørre længe for ikke at skyde på igen. Derpå graver jeg så mange rødder op som jeg orker, og resten slår jeg ned nogle gange i løbet af sommeren – det er i hvert fald planen. 😉
Brombærgrene.
Glimt af mit onde brombærvildnis.
Jorden klargøres til højbede og plantesække
Jord med vermiculite, bliver let.
Struktur – vand – næringsstoffer
Den jord du skal bruge i haven, skal optimalt både have struktur og kunne holde på en vis mængde vand og næringstoffer. Den skal både være vandholdende, men må ikke være for våd, så dræningsforholdene skal også være fine. Det gælder i endnu højere grad i dine højbede og i jord der bruges i krukker og drivhus.
Derfor laver jeg forskellige jordblandinger til min højbedskøkkenhave og til drivhuset.
Højbedsmuld
Her har jeg lagt lidt vermiculite i bedet.
Jeg har som nævnt i et tidligere blogindlæg, puttet trækævler i bunden af mine højbedskasser, derover visne staudetoppe. Over staudetoppene har jeg lagt kompostjord fra min lokale genbrugsplads. Den jord har jeg god erfaring med at bruge i haven generelt. Den er ret næringsrig, så i det øverste vækstlag skal jeg have noget der fortynder koncentrationen af næringsstoffer. Jeg har valgt at blande kompost, og en smule spagnum sammen med resten af jorden fra sidste års plantesække, samt 100 liter vermiculite i hvert højbed (de er 3 * 1 meter). Spagnum skal man ikke overforbruge, men i begrænsede mængder som i et fast bed, synes jeg det er okay. Det er kun i opstartsåret der skal spagnum i. I de efterfølgende år er det meningen læs mere…
I år laver jeg højbede i langbjerghaven
Højbede og haveplanlægning
Højbedsrammer, de er 4 brædder i højden og måler 1 * 3 meter
Mens jeg venter på forår, og drømmer om de første rabarber og andre grønsager, overvejer jeg nye planer der skal prøves af. I år vil jeg have lidt ud af køkkenhaven. De sidste par sæsoner har jeg kæmpet med snegle og rådyr om udbyttet. Kæmpet er måske for meget sagt, for de har taget lige hvad de ville, mens jeg har betragtet det våde sceneri fra vinduerne.
I år planlægger jeg anderledes, og vil afprøve højbedsteknikken på den dovne måde. Jeg har anskaffet nogle sibiriske lærketræsbrædder. I første omgang bare 8 brædder a 4 meter. læs mere…
Komposten klargøres og sigtes fri for skvalderkål
Komposten, en jordbunke med spirende skvalderkål.
Jeg har en stor kompostbunke som bare ligger i et hjørne på jorden. Den er ikke blevet stukket om og har heller ikke været dækket til, så nu er der en del flerårigt ukrudt i bunken – især skvalderkålen har gjort sit indtog.
Skvalderkålen indtager min kompostbunke
Jeg sigter derfor kompostjorden, det gør jeg helt simpelt ved at smide lidt af gangen på en hjemmelavet ramme med volierenet. læs mere…
Djævletræet
Martin påstår, at der bor en djævel et sted i Langbjergskoven. Vi skal ud og se om vi kan finde ham. for djævle er ikke kun onde, de kan godt lokkes til at være hjælpsomme.
– Djævle kan mange ting, og trylle og alt muligt, hvis de vil, siger han.
– Hvis djævle ikke kun er onde, hvad er de så? spørger jeg.
– Det er kompliceret, men det er vist noget med, at når nogen opfører sig rigtig fælt, så bliver de indfanget af noget. Og så kan de sidde fast der, indtil nogen hjælper dem fri. Jeg har hørt at der er mindst en ude i Langbjergskoven, og at han vist nok sidder fast i et træ.
– Men hvis de kan trylle, hvorfor tryller de sig ikke bare fri? spørger jeg læs mere…