Billedkunstner

Eva Hegelund Frank

Former-farver-haven

Velkommen til store tanker

om små ting i min have- og kunstverden

Ugle

Jeg har i nogen dage bakset med denne ugle. (A3 papir og blyanter i forskellige hårdheder)

 

 

Der mange stadier i sådan en tegning, som da også tager lang tid at lave. Jeg vil tro at der er brugt et sted mellem 20 og 25 timer på den.

Jesus fristes af djævlen – parafrase

En parafrase over Poul Kjærskous skulptur der står på Vejen kunstmuseum. Figuren viser 2 mænd, en ung Jesus og en der hvisker ham noget i øret.

Parafrase – Jesus fristes af djævlen. En tegning af Poul Kjærskous skulptur fra 1933. (Farveblyant på A3 papir)

 

Kontrasterne med den orange og blå baggrund og de underlige nedtonede figurer kræver måske en længere forklaring 🙂
Jeg har tegnet personerne  forkerte i farven fordi de ikke er rigtige levende mennesker –  tegningen handler mere om noget der foregår i sindet.

Selve skulpturen forestiller ‘ Jesus der fristes af Djævlen ude i en ørken,’ og i min verden er det en ide om en person mere end en rigtig person.
Går man dybere ind i fortællingen bag, er det en almindelig tolkning at Jesus og djævlen undertiden er samme person og det er derfor at skulpturen er lavet som 2 der der smelter lidt sammen. Det kolde i personerne skal derfor understrege, at der foregår en slags fortvivlet og lidt hudløs kamp i Jesus sind, en kamp der, nok i nogen grad, foregår hos os alle når livet gør ondt.

Hvis farverne bliver mere realistiske synes jeg, at det er en helt anderledes fortælling om 2 der er på vej hjem fra en glad aften i byen – måske?  Det er også en fin fortælling som jeg måske laver en anden gang 🙂